Optagelse: Akutberedskabet

Foto: Thomas Voss / Akutberedskabet

I 2012 blev Akutberedskabet etableret med det formål at skabe et sammenhængende Akutberedskab for borgerne i Region Hovedstaden. Akutberedskabet varetager opkald fra 1-1-2 og 1813 for alle regionens 1,8 million borgere.

De rådgiver og visiterer borgerne videre i Sundhedsvæsenet, når de har akut behov for hjælp. Ydermere sender de ambulancer, akutlægebiler, helikoptere og hjerteløbere til hjertestop samt visiterer akut syge borgere til regionens akutmodtagelser og akutklinikker m.v.

Optagelsesprocessen

Virksomhedens optagelsesprøver er forholdsvis nye, og virksomheden er hemmelighedfulde overfor hvad disse indeholder. Vi har hos Redderklar fundet frem til, hvad optagelsesproceduren indeholder og kan her præsentere det vi ved om optagelsesprøverne.


Ansøgning

Ansøgning modtages af Akutberedskabets ansættelsesudvalg og vurderes af denne.

Størstedelen af ansøgerne falder fra på en dårlig ansøgning, og det er derfor vigtigt at din ansøgning indeholder de rigtige elementer. Ansøgningen bør gerne være på mellem en halv og halvanden side. Man bør have relevant erhvervserfaring og det er specielt vigtigt i sin ansøgning at svare på, hvorfor man gerne vil være redder. Du kan have mange gode erfaringer og uddannelser, men du er ligeledes nødt til at kunne fortælle virksomheden, igennem din ansøgning, hvordan dine erfaringer har styrket dig til at blive en fantastisk redder i fremtiden.

Kig forbi punktet Ansøgningen, og få helt styr på hvordan du sørger for at DIN ansøgning springer i øjnene.

Det er en forudsætning for stillingen, at du:

  • Er i stand til at udtrykke dig klart og tydeligt
  • Du behersker engelsk på brugerniveau både i skrift såvel tale.
  • Du har afsluttet 9. klasses afgangseksamen
  • Du har gode IT-kompetencer
  • Har kørekort til kategori B
  • Kan fremvise en ren børneattest og en straffeattest

Efter ansøgningsfristen læser de alle ansøgningerne igennem og udvælger dem der bedst matcher de krav vi har oplistet ovenfor. De udvalgte kandidater inviteres til at deltage i første del af deres rekrutteringsforløb, som består af en række fysiske tests og samarbejdsøvelser. Efter ansøgningsfristen kan der gå op til et par uger før, at man får besked på, om man er gået videre i optagelsesforløbet. Fra ansøgningsfristen til den fysiske testdag går der 2-3 uger. Hvis du er en af de heldige der går videre herfra, kan du godt regne med, at en samtaledag ikke er mange uger fremme i tiden.


Indkaldelse til prøvedag

Du modtager en indkaldelse til den fysiske testdag, hvor der bl.a. står hvornår og hvor du skal møde ind samt hvad du skal medbringe. Fra ansøgningsfristen kan der som sagt gå et par uger før du får besked på, om du er gået videre. Herefter går der ca. 2 uger før du skal til første del af optagelsesforløbet.


Første del: Den fysiske test

Indkaldelse til første del:

Velkomst

Prøven er i gang fra det tidspunkt du træder ind af døren. Du bliver altså vurderet på hvordan du opfører dig overfor dine med-kandidater, også selvom I bare sidder i en forhal uden det store opsyn. Eksaminatorerne lægger bestemt mærke til om du hygger med de andre kandidater og om I har det godt sammen. De lægger specielt mærke til om I hjælper hinanden, om nogle fører albuerne frem eller om nogen har svært ved at træde igennem. Dette er meget tydeligt at lægge mærke til, når I er et stort et antal ansøgere på samme sted.

På selve dagen er der en fælles intro, hvorefter aspiranterne bliver inddelt i hold og laver forskellige øvelser på forskellige tidspunkter. Du kan derfor ikke regne med, at nedenstående rækkefølge er den du vil komme ud for. Du kan også komme ud for, at dele af denne optagelsesdag afholdes 1 sted, hvor noget andet afholdes et andet sted – her kører man mellem stederne og hvis du ikke har bil, kan du køre med de andre.
Hver gruppe/hold har en “Onkel/tanke” fra Akutberedskabet som følger jer rundt til de forskellige stationer og sørger for, at tidsplanen holder samt besvare alle jeres spørgsmål.


Løbetest

Løbetesten hos Akutberedskabet går ud på, at du skal løbe 2.400 meter på maksimalt 12 minutter.

Har du problemer med at løbe 2.400 meter på 12 minutter anbefaler vi at du benytter vores løbeprogrammer, hvor vi træner dig op til testen, uanset om din nuværende kondition er nybegynder, moderat øvet eller øvet.


Styrkeprøve

I styrkeprøven ved Akutberedskabet skal du som aspirant vise, at du kan udføre en styrketest, der kommer i forlængelse af løbetesten.

Styrketesten består af 6 forskellige øvelser som skal gentages over 3 runder:

  • 10x Inverted row
  • Walking lunges 20 meter med 2x 10 kg
  • Planken 60 sekunder
  • 10x Armbøjninger
  • 10x Burpees
  • 5x Dødløft med trapbar på 70kg

Mere om testen under siden: Fysisk prøve: Akutberedskabet.


Kognitiv test

Der er ikke en kognitiv test i den forstand, som der ses hos andre ambulancefirmaer.

Den kognitive test kan handle om alt mellem himmel og jord. Fx årstal på vigtige begivenheder, hovedstader fra forskellige lande, åbningstal for bestemte broer mm.
Ydermere er der en “lyt og gengiv” øvelse, hvor du ser en kort film med utrolig mange informationer på kort tid. Filmen bliver spillet 1 gang og du må tage noter undervejs. Herefter får du nogle spørgsmål som skal besvares.

Tidligere har Akutberedskabet haft en kognitiv test ifm. styrkeprøven, hvor man undervejsskal udføre 3 mindre opgaver, hvilket er Akutberedskabets form for ‘kognitive test’.

Undervejs i styrkeprøven fik man 3 små opgaver:

  1. Efter første runde ser du nogle legoklodser. Du skal huske klodsernes placering
  2. Efter anden runde svarer du på 4 spørgsmål omkring sundhedssektorens opbygning.
  3. Efter tredje runde skal du samle legoklodserne, så de er tilsvarende den konstellation du husker fra første runde.

Vær opmærksom på, at den kognitive test kan variere fra år til år.


Samarbejdsøvelse

Samarbejdsøvelsen er en forhindringsbane, hvor man skal gå med rør og tennisbolde. Undervejs er der forhindringer og regler, som man skal forholde sig til.

Mere kan vi ikke oplyse om den øvelse.

Vær opmærksom på, at den samarbejdsøvelsen kan variere fra år til år.


Anden del: Ansættelsessamtalerne

Indkaldelse til anden del:

Efter nogle dage bliver du ringet op om, at du er gået videre til ansættelsessamtalerne. Der kan gå op til en uge. Hvis du ikke hører noget, får du en mail om, at du desværre ikke er gået videre.
Akutberedskabet har ikke mulighed for at give individuel feedback, men at du er nået så langt er gode tegn! Ikke giv op!

Fra du bliver ringet op til samtalerne finder sted, går der ca. 14 dage yderligere. Her har du god mulighed for, at få læst op på hvem og hvad firmaer er og klargøre dig mentalt.

Samtalen

Til samtalen sidder du sammen med medlemmer fra ansættelsesudvalget i Akutberedskabet. Det er en flydende samtale, hvor de lægger vægt på hvem du er og hvilke kvaliteter du består af. Det er tidligere set, at der kunne blive spurgt ind til, om du kender noget til firmaet og deres værdier.

Samtidig vil det være klogt, hvis du havde overvejet hvilke gode og dårlige sider af dig selv, som du vil fremhæve. Her handler det om, at være ærlig og se om du kan dreje dine dårlige sider til noget positivt – fx “jeg har en tendens til at gå hurtigt i forsvarsposition når jeg får kritik, men jeg er bekendt med problemet og arbejder allerede på det.”

Det er vigtigt at du er dig selv til samtalen. Hvis du forsøger at være en person du tror virksomheden vil have, vil du blive gennemskuet og virke utroværdig.

De kandidater der bliver erklæret egnet efter samtalen, vil blive ringet op efter nogle dage og få tilbudt en elevplads.

For gode råd til samtalen, og hvilke ting du skal have styr på inden, se siden: Den gode samtale.


Andre prøver, tests og analyser

Samfundstest

Beskrivelse af samfundstesten kommer!

Der er angiveligt ingen individuelle dilemmaer, svømmeprøver eller personlighedsanalyser undervejs i rekrutteringsforløbet i Akutberedskabet.


Det videre forløb

Efter du har været igennem optagelsesdagene, går der ikke mange dage før du får svar om du får tildelt en endelig elevplads i Akutberedskabet eller ej. Tidligere er det set, at dem der bliver ringet op får tildelt en elevplads, hvor dem der modtager en mail desværre må prøve igen.

Vær opmærksom på, at Akutberedskabet for første gang søgte elever i 2020, hvilket gør, at der formentlig vil komme justeringer på deres optagelsesforløb.


Warning: Use of undefined constant previous_page - assumed 'previous_page' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/redderklar.dk/medlem/wp-content/themes/redderklar/template-lesson.php on line 25

Warning: Use of undefined constant next_page - assumed 'next_page' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/redderklar.dk/medlem/wp-content/themes/redderklar/template-lesson.php on line 26