Døde og døende

I dette korte modul, vil du få en overfladisk men grundlæggende forståelse for nogen af de begreber, som ambulancepersonalet anvender i mødet med de døde og døende patienter.

Dødsfald er en uundgåelig del af livets cyklus, og ambulancetjenesten er ofte det første håndgribelige skridt, når en person går bort. Ambulancereddere og paramedicinere har en central rolle i at tage sig af døende og døde patienter, men hvordan reagerer man egentlig, når man ser en død?
Når man arbejder i ambulancetjenesten, kan man ikke undgå døden og derfor er det vigtigt også at have kendskab til, hvad døden gør ved menneskekroppen.

Hvad er det for nogle første tegn man kigger på, når en person er død? Hvem må erklære en person død?
Det er nogle af de spørgsmål du kan få svar på, hvis du læser videre her fra.

Når døden indtræffer

Som udgangspunkt er det kun en læge, der må konstatere en person død. I særlige situationer, kan også andre end læger konstatere dødens indtræden.

1. Hvis patienten har lægmands sikre dødstegn
   1. Skader uforeneligt med liv
   2. Omfattende forrådnelse
   3. Kraftig forkulning
2. Hvis patienten dør imens der er andre til stede, såfremt døden var forventet pga. patientens tilstand
3. Hvis patienten dør i eget hjem efter at have været tilknyttet terminal pleje.

Lægen har pligt til at indberette dødsfaldet til politiet.

Almindeligt ligsyn
Ved ca. 90% af alle dødsfald bliver der foretaget et ligsyn. På hospitalerne er det de læger der har været inde over patienten, som går ligsyn. Uden for hospitalerne er det patientens egen læge.
Ligsyn og dødsattest må først gøres når patienten viser tegn på de sene sikre dødstegn.

Retslægeligt ligsyn
Retslægeligt ligsyn afholdes af enten en læge eller retsmediciner i samarbejde med politiet. Forskellen på retslægeligt og almindeligt ligsyn er, at det er politiets ansvar, at sikre patientens identitet.
Efter dette ligsyn foretager politiet en vurdering om, hvorvidt der skal foretages en retslægelig obduktion.

Dødsårsag
Dødsårsag og dødsmåde er ikke det samme, selvom det lyder sådan. Dødsårsag er den medicinske årsag, der forårsager dødens indtræden. På dødsattesten noterer lægen dødsårsagen, dvs. den sygdom eller skade som var årsag til dødsfaldet – fx lungebetændelse.

Den tilgrundliggende dødsårsag er den sygdom eller skade, der startede en række af sygdomme eller begivenheder, som førte til den umiddelbare dødsårsag. Det kan fx være lammelser pga. hjerneblødning som følge af åreforkalkning i hjernen.

Dødsmåde
Dødsmåden beskriver den måde, hvorpå en person er død, og kan enten være naturlig, ulykke, selvmord eller drab. Identifikationen af dødsmåden kan hjælpe med at bestemme, om der er behov for yderligere undersøgelser, såsom en obduktion eller retsmedicinsk undersøgelse. Hvis dødsfaldet skyldes en ulykke eller kriminel aktivitet, kan der være behov for at involvere politiet og andre retshåndhævende myndigheder i undersøgelsen.

Når dødsmåden noteres, så angives den kategori som patientens død hører under.
”Naturlig død”, ”ikke-naturlig død” eller ”uoplyst”.

• Naturlig død er primært død pga. sygdom. Det omfatter også død som følge af arbejdsbetinget sygdom, misbrug, psykisk sygdom, alderdom mf.
• Ikke-naturlig død opdeles yderligere i ulykke, selvmord eller drab.

Dødstegn
Når en person dør, vil der typisk være en række fysiske tegn, der indikerer, at døden er indtruffet. Disse tegn kaldes dødstegn, og de kan variere afhængigt af dødsmåden og andre faktorer. Nogle almindelige dødstegn inkluderer fravær af puls og vejrtrækning, kulde og stivhed i kroppen, manglende respons på stimuli og misfarvning af huden. Det er vigtigt, at ambulancereddere og paramedicinere har en grundig forståelse af disse tegn, da de kan bruges til at fastslå, om en person er død, og om yderligere handlinger er nødvendige.

• Ligpletter: Ligpletter er nogle af de første tegn på, at en person er død. De begynder at kunne ses ca. 30 minutter efter døden er indtrådt. Ligpletter opstår fordi hjertet er holdt op med at slå, og når det ikke længere pumper blod ud i kroppen, vil tyngdekraften trække blodet ned mod jorden. Det viser sig således som rødviolette områder i huden.
• Dødsstivhed: Dødsstivhed rammer typisk efter 2-5 timer fra dødsfaldet, og er fuldt udviklet efter 10-12 timer. Når hjertet stopper med at pumpe blodet rundt i kroppen, kommer der ikke længere ilt til musklerne. Dermed stopper energipumpen i musklerne og de bliver stive og fastholder leddene i den stilling de havde på dødstidspunktet.

Dødsattest
Dødsattest er et retsligt dokument, der først og fremmest er dokumentation for, at en person er død. På attestens side 1 ses de formelle oplysninger af patientens ID. Derudover er der lægens erklæring om, at døden er indtrådt samt afkrydsninger af diverse oplysninger som dødstegn, dødsårsag og -måde mm.

Obduktion
Obduktion er en udvendig eller indvendig lægelig undersøgelse af et dødt menneskes krop.
Obduktioner kan forekomme ifm. Lægevidenskaben, altså hvor patologer undersøger den afdødes krop for at klarlægge den helt korrekte og diagnostiske årsag.

Derudover findes retslægelig obduktion, hvor det er politiet som beder retsmedicinere om, at undersøge kroppen. Denne obduktion sker mhp. At belyse dødsårsagen og måden da det kan være vigtigt ift. afgørelser af skylds spørgsmål.