Fysisk prøve: Ambulance Sjælland

Den 4. maj 2020 besluttede Region Sjællands regionsråd at hjemtage ambulancetjenesten i mindst 2 ud af 4 af regionens delområder. På grund af den beslutning blev ambulancetjenesten i Region Sjælland sendt i et EU-udbud. Den 6. december 2021 besluttede regionsrådet at fordele de 4 delområder mellem Region Sjælland – under det nye navn Ambulance Sjælland, og en ekstern leverandør med 2 delområder til hver.

Fra den 1. februar 2024 står Ambulance Sjælland derfor for ambulancedriften i 2 ud af Region Sjællands 4 delområder – Køge og Nykøbing Falster. Beredskabet i delområderne består af 16 baser fordelt over det østlige Sjælland, Lolland og Falster.

Første del af rekrutteringsforløbet

Efter du har sendt din ansøgning og du bliver inviteret til første del af rekrutteringsforløbet, skal du igennem en optagelsesdag bestående af 4 dele:

Testen er IKKE udarbejdet efter et kønsdifferentieret princip, dvs. at alle ansøgere, uanset køn og alder skal gennemføre de samme øvelser med samme antal kg og gentagelser.

Elementerne til optagelsesdagen er:

  • Del 1: Løbetest – 3000 meter på maks 16 minutter
  • Del 2: Test i hjerte-lunge-redning – minimum 16 minutter med makker
  • Del 3: Båreløb – 40kg belastning skal transporteres 400 m med makker
  • Del 4: Tænkeopgave – fx torso-puslespil

Efter optagelsesdagen vil ansættelsesudvalget i Ambulance Sjælland evaluere kandidaternes resultater. De kandidater, der findes bedst egnet for stillingerne, vil blive tilbudt en samtale nogle dage senere, før den endelige selektering som ambulancebehandlerelev.

Vær opmærksom på, at øvelserne kan variere fra år til år. For at få den mest præcise beskrivelse af den fysiske test hos Ambulance Sjælland, henvises til deres egen hjemmeside.


Ambulance Sjællands fysiske test

Måske finder du ud af, at du ikke helt kan gennemgøre den på den krævede tid, men i dette tilfælde har vi gjort det let for dig. Her finder du træningsplaner til løb og styrketræning uden og med træningscenter. Du skal blot vælge om du er nybegynder, moderat øvet eller øvet og starte fra begyndelsen – sværere er det ikke.

Del 1: Løbetesten

Løbetesten i Ambulance Sjælland er ikke angivet som en stoptest. Dette betyder umiddelbart, at hvis du ikke kan løbe det der kræves, dumper du ikke den fysiske test og udgår fra ansøgningsrunden. Du får altså lov til at fortsætte resten af dagen.

I løbetesten hos Ambulance Sjælland skal du løbe 3.000 meter på maksimalt 16 minutter. Denne form for løbetest er ofte set udført i andre sammenhænge, og bruges til at teste din udholdenhed. Distancen og tidsintervallet er uanset dit køn og din alder.

  • Mænd og kvinder skal løbe minimum 3.000 meter på maksimalt 16 minutter

Følg et løbeprogram der er tilpasset til dig

Vi har udformet tre forskellige løbeprogrammer, så du, uanset din nuværende kondition, med vores løbeprogrammer, kan blive klar til løbetesten. Under Løbeprogrammer kan du vælge det løbeprogram, som passer bedst til dit niveau.


Del 2: Test i hjerte-lunge-redning

Umiddelbart efter løbetesten og maksimalt efter 5 minutter påbegyndes testen i hjerte-lunge-redning. Det foregår sammen med en makker og du skal som minimum udføre HLR i 16 minutter.

Da Ambulance Sjælland ikke har afholdt optagelsesprøver før, er meget fortsat uvist. Vi regner ikke med, at ansættelsesudvalget forventer, at man teknisk kan HLR, men vi tror, at de forventer, at man kan rette ind og korrigeres af instruktører på dagen.

Du kan se i denne video, hvordan Dansk Råd for Genoplivning anbefaler, at man udfører hjerte-lunge-redning:


Del 3: Båreløb

Båreløbet foregår med en belastning på 40 kg. Du skal sammen med en makker løbe 400 meter. Hvad præcist opgaven indeholder vides ikke og vil først blive oplyst for deltagerne på dagen. Det er også uvist om det blot er 400 meter løb med båre på en løbebane, eller om der vil være forhindringer og andre øvelser undervejs.


Del 4: Tænkeopgave

Ambulance Sjælland har ikke oplyst, hvad tænkeopgaven går ud på, men de har selv nævnt et eksempel som kunne være torso-puslespil. Det kunne umiddelbart være, at man alene, med en makker eller i grupper sammen skal finde ud af, hvordan en torso-figur skal sammensættes når alle organer er taget ud.

Bygg-din-egen-torso €4| Flying Tiger Copenhagen

Vær opmærksom på, at Ambulance Sjælland
kan ændre i tænkeopgaven fra gang til gang.


Det videre forløb

Efter du har været igennem optagelsesdagene, går der ikke mange dage før du får svar om du bliver inviteret til samtale nogle dage efter. I andre firmaer er det set, at dem der bliver ringet op bliver inviteret til samtale, hvor dem der modtager en mail desværre må prøve igen. Når du bliver ringet op får du også af vide, hvornår du skal til samtale, hvor du skal møde og andre informationer.

Vær opmærksom på, at Ambulance Sjælland for første gang søgte elever i starten af 2024, hvilket gør, at der formentlig vil komme justeringer på deres optagelsesforløb.


Warning: Use of undefined constant previous_page - assumed 'previous_page' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/redderklar.dk/medlem/wp-content/themes/redderklar/template-lesson.php on line 25

Warning: Use of undefined constant next_page - assumed 'next_page' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/redderklar.dk/medlem/wp-content/themes/redderklar/template-lesson.php on line 26