Ergonomi

Ambulancetjenesten er en af de mere krævende og udfordrende erhverv i sundhedssektoren. Det er en af de få fag, hvor medarbejderne arbejder i et uforudsigeligt og ofte farligt miljø, hvor de skal være i stand til, at håndtere pressede situationer og træffe hurtige beslutninger. For at kunne udføre arbejdet på en sikker og effektiv måde, er det vigtigt at ambulancepersonalet er i stand til at arbejde i en ergonomisk korrekt position og med passende udstyr.

Ergonomi

Ergonomi er videnskaben om at designe arbejdspladser, produkter og systemer, så de passer til menneskers fysiske og psykiske behov. I ambulancetjenesten er ergonomi vigtig pga. de udfordringer, som ambulanceredderne står overfor dagligt. Der arbejdes ofte i små rum og under trange forhold, hvor man skal bevæge sig hurtigt og effektivt for at redde liv.
Ergonomisk korrekt udstyr og træning, kan hjælpe med at reducere risikoen for skader og øge effektiviteten i arbejdet.

En af de største risici for ambulancereddere er belastningsskader, som kan opstå som følge af gentagne bevægelser og løft af tunge genstande. For at undgå disse skader er det vigtigt, at redderne træner korrekt løfteteknik og bruger hjælpemidler, når det er nødvendigt. F. eks. Kan bæreseler og bårer med hjul hjælpe med at reducere belastningen på ryggen og undgå skader. Desuden kan ergonomisk korrekte strækøvelser hjælpe med forebyggelsen af skader og forbedrer medarbejdernes generelle sundhed.

Forflytninger

I ambulancetjenesten skal man som udgangspunkt anvende forflytningspyramiden, når patienterne skal forflyttes fra A til B. Det gælder om, at anvende så meget af den nederste del af trekanten og så lidt af den øverste del som muligt.

”Benyt borgerens egne ressourcer” handler om, at hvis borgeren selv kan gå, eller gå med støtte, så er det mest hensigtsmæssigt for redderne, men det hjælper også borgeren i den forstand, at de ikke føler sig så umyndiggjort.

 ”Brug hjælpemidler” er den midterste sektion og næste step i patientforflytningen. Hvis borgeren ikke kan bruge sine egne ressourcer, så er hjælpermidler næste step. Her kan der være tale om et glidebræt, glidelagen, sejl, liftstol, loftlift mm.
Hvor borgeren har liftstol og loftlift installeret, er der også en hjælper af en art, til at guide og gøre brug af hjælpemidlet, hvis ambulanceredderen ikke er komfortabel med udstyret.

”Undgå løft. Rul, træk eller skub”. Løftene er det der giver belastningsskader hos ambulanceredderne. Ergonomiske rul, træk eller skub er væsentlig bedre så længe arbejdsstillingerne er ordentlige.

Ambulancepersonalet skal ofte arbejde i akavede stillinger, mens de tager sig af patienter. Dette kan føre til træthed og ubehag, hvilket igen kan føre til skader og nedsat effektivitet. For at undgå disse problemer er det vigtigt, at medarbejderne træner i ergonomisk korrekte arbejdsstillinger og anvender udstyr, der kan understøtte kroppen og mindske belastningen på muskler og led.

Et godt eksempel på ergonomisk udstyr der bruges i ambulancen, er båren. På båren er der hjul som og den kan i dagens Danmark justeres elektronisk i højden og vinklen, så den passer til patientens behov og redderens ergonomiske behov. Det var ikke tilfældet for 20 år siden.
Båren er også udstyret med støttebælter som kan justeres for at give patienten den bedste støtte og sikkerhed under transporten.

Løfteteknik og arbejdsbelastning

For at undgå skader under patientforflytninger er det vigtigt, at ambulanceredderne træner i korrekt forflytningsteknik og anvender udstyr, der kan hjælpe dem med at løfte patienten sikkert.
Samlet set er ergonomi vigtigt i ambulancefaget for at sikre, at redderne kan udføre deres arbejde sikkert og effektivt.

Brug den rigtige teknik, hvis du ikke kan undgå at løfte. Løfteteknik har det formål, at nedbringe belastningen ved at løfte og undgå uhensigtsmæssige stillinger. Hensigtsmæssig løfteteknik er, at komme helt tæt ind på byrden, holde ryggen lige og så oprejst som muligt og undgå at vride i ryggen, mens du løfter.

Tænk over følgende:

• Forbered dit løft: Er der god plads? Er der ro? Er der større genstande i nærheden som skal fjernes? Er døren åben?
• Kom tæt ind til byrden, så rækkeafstanden bliver lille.
• Gør musklerne klar inden du løfter: Knib bækkenbunden sammen, hold ryggen ret og stram mavemusklerne.
• Hold øje med, at dine fødder, knæ og dit ansigt peger i samme retning.
• Få godt fat i byrden med begge hænder.
• Hold ryggen lige og så oprejst som muligt. Undgå at vride ryggen, mens du løfter – drej hele kroppen ved at flytte fødderne.
• Giv dig god tid. Et roligt tempo mindsker risikoen.

Arbejdstilsynet har lavet nedenstående graf der viser, at jo længere byrdens afstand er fra kroppen, jo større bliver belastningen af lænderyggen.

• Rødt område: Løft og anden manuel håndtering, hvor belastningen svarer til løft i det røde område, anses for klart sundhedsskadeligt. Lad ganske enkelt være med at løfte så tunge byrder.
• Gult område: Løft i det gule område betyder, at du skal foretage en helhedsvurdering for at afgøre, om det er forsvarligt at løfte. Forskellige faktorer kan gøre belastningen større eller mindre.
  • Kan du løfte i god stilling?
  • Kan du få godt fat med begge hænder?
  • Er der god plads, et skridsikkert underlagen og god belysning?
  • Har du god tid til løftet?
  • Er du frisk og veludhvilet, eller har du løftet mange gange tidligere i dag?
  • Er der tekniske hjælpemidler, som kan hjælpe dig?
• Grønt område: Løft i det grønne område er normalt ikke sundhedsskadelige.