Hygiejne

Case:

”Du og en kollega er blevet sendt på en opgave, hvor en patient med konstateret MRSA, skal indlægges på hospitalet. Ude hos patienten, fortæller hun, at hun har haft meget diarré de sidste dage og alene i dag har hun haft afføring 5-6 gange. Under transporten til hospitalet, fortæller patienten, at hun har afføringstrang igen og at hun bliver nød til, at give slip.”

Hvilke forholdsregler tror du man skal tage før, at du ankommer hos patienten? Ændrer du strategi når patienten fortæller, at hun har haft meget diarré i dagene op til? Eller i ambulancen, da patienten laver afføring?

I ambulancetjenesten ses det ret ofte, at man kommer ud til patienter, som på forhånd er kendt med meget smitsomme sygdomme, eller som giver tegn på dem.
Udover dette, så er der tonsvis af usynlige bakterier som lever på vores hænder og hud uden, at det giver gener.

Se denne video: https://www.youtube.com/watch?v=XywY2QSGMDY

For at mindske smitterisikoen fra den ene patient til den anden, bliver ambulancepersonalet nød til at tænke meget over, hvordan de hygiejnisk omgår patienterne.

Smittekæden

Mikroorganismer

Mikroorganismer er sygdomsfremkaldende og findes ofte i stort antal på hospitaler. Mikroorganismer er virus, bakterier og svampe.

• Virus og bakterier er de hyppigste årsager til infektioner. Virus medfører skade ved, at de invaderer og overtager kontrollen af celler i kroppen, for at kunne bruge cellens bestanddele til at formere sig, og derved lave tusindvis af nye virus. Under denne proces bliver cellerne ødelagt og nye celler bliver invaderet. Kun nogle få infektioner med virus kan behandles med medicin. De fleste kan ikke behandles med medicin og skal derfor bekæmpes af kroppens eget immunforsvar.
• Bakterier kan vi finde overalt – både i og på kroppen. Problemet opstår når harmløse bakterier i kroppen formerer sig i stort antal og giver infektioner, eller når skadelige bakterier trænger ind i kroppen, fx gennem en rift i huden eller via mad, som vi spiser.
  Bakterier giver sygdom ved at producere giftstoffer, som ødelægger celler. De fleste bakterier kan behandles med antibiotika.
• Svampeinfektioner hos mennesker med et normalt immunforsvar er sjældne, udover hudsvamp. I de fleste tilfælde vil man kunne behandle svampe- eller parasitinfektioner hos i forvejen raske personer, med antibiotika.
  Hos personer som har et svækket immunforsvar, kan infektioner med svampe eller parasitter derimod være meget alvorlige, og de kan være meget besværlige at behandle.

Reservoir

Reservoiret er det samme som ”værten” og er det sted, hvor mikroorganismerne lever. Det kan være hos mennesker, i organisk materiale, snavs, støv, vand/væsker eller fødevarer.

Smitteudgang

Smitteudgangen er der, hvor mikroorganismerne forlader deres reservoir eller ”vært”. Det kan fx være fra hud, slimhinder, sekreter og blod.

Smittevej

Smittevejen angiver mikroorganismernes vej fra et sted til et andet. Det kan fx være:

1. Kontaktsmitte: Direkte kontakt fra fx et nys i hovedet eller indirekte kontakt via mellemled såsom håndtag eller genstande.
2. Dråbesmitte: Under host, nys, opkast eller tale udslynges der dråber som kan indeholde mikroorganismer.
3. Luftbåren smitte: Små dråber hedder aerosoler. De bliver hængende i luften i længere tid og kan derved ramme slimhinder som næse, mund eller øjne.
4. Insektbåren smitte: Smitte kan overføres med blodsugende insekter som fx skovflåten.
5. Allimentær smitte: Allimentær smitte er smitte via fødefarer. Oftest på grund af forurenet mad eller drikke.
6. Blodbåren smitte: Hvis smitstof kommer i kontakt med læsioner i vævet, huden eller slimhinderne kan det spredes. Fx hvis man stikker sig på en tidligere anvendt kanyle.

Smitteindgang

Smitteindgangen er det sted, hvor mikroorganismerne kommer ind i den næste vært. Almindeligvis er dette samme sted som mikroorganismerne forlod den tidligere vært.

Smittemodtager

En smittemodtager er en person, hvis immunforsvar ikke er i stand til, at modstå mikroorganismerne og dermed tillader, at der kan opstå infektion.