Skadestedslære

I dette modul skal du læse og lære om skadestedslære, skadestedets opbygning og de forskellige sektorers ansvarsområder og opgaver.

Skadestedslære er en vigtig del af ambulancetjenesten, da det er afgørende at have en grundig forståelse af skadestedets opbygning og de forskellige aktørers ansvar og opgaver. Når en ulykke eller katastrofe finder sted, er det vigtigt at handle hurtigt og effektivt for at minimere skader og redde liv. Skadestedslære er en integreret del af ambulancebehandleruddannelsen og er afgørende for at sikre en effektiv og koordineret indsats.

Skadestedets opbygning

Et skadested kan være enhver situation, hvor der er sket en ulykke, katastrofe eller anden form for skade. Det kan være alt fra trafikulykke til en brand, et jordskælv eller anden naturkatastrofe. Skadestedet kan have en kompleks og farlig opbygning, og derfor er det vigtigt at have en grundig forståelse af, hvordan det er struktureret og hvilke farer der kan være til stede.

Eksempler på større ulykker og katastrofer i Danmark i nyere tid kunne være; fyrværkeri-ulykken i Seest 2004, Storebælt ulykken 2019, ildebranden i Vanløse 2022, skyderiet i Fields 2022.
Det er alle ulykker, hvor der har været massiv tilstedeværelse af politi, brandvæsen og sundhedsberedskab.

Et typisk skadested består af flere zoner, som hver har deres eget formål og risici. Den første zone er fareområdet, som er området tættest på skadestedet, og hvor personer skal evakueres til sikkerhed. Den anden zone er den indre afspærring, som er området omkring skadestedet, hvor kun autoriserede personer må have adgang. Den tredje zone er indenfor den ydre afspærring, som er selve skadestedet, hvor de forskellige aktører arbejder på at løse problemet. Uden for den ydre afspærring findes journalister, den generelle befolkning etc.

Når en ulykke eller katastrofe finder sted, er der forskellige aktører, der skal arbejde sammen om at sikre en effektiv og koordineret indsats. De forskellige aktører har hver deres ansvarsområde og opgaver på skadestedet, og det er afgørende at have en forståelse af deres roller og samarbejde.

Alarmcentralen og AMK-vagtcentralen

Den første aktør, som man ofte glemmer, er alarmcentralen 1-1-2. Det er dem der modtager alarmopkaldet og koordinerer den første respons. De sender de nødvendige ressourcer til skadestedet og holder kontakt med de forskellige aktører for at sikre en effektiv indsats.
Da du læser et Ambulancefag er det relevant her at nævne AMK-vagtcentralen. Efter alarmcentralen har modtaget alarmopkaldet og hører, at der skal bruges præhospitale enheder, sender de opkaldet videre til AMK-vagtcentralen, som er ambulancepersonalets livslinje.
Det er AMK-vagtcentralen som er med til at disponere og koordinere den præhospitale indsats.

Brandvæsenet og ISL Brand

Brandvæsenet er en anden vigtig aktør på skadestedet, især hvis der er tale om en brand eller færdselsuheld. De er ansvarlige for at slukke ilden og sikre, at branden ikke spreder sig. De bruger ofte specialudstyr og teknikker til at bekæmpe branden og minimere skader.
Indsatsleder brand- og redning, forkortet ISL brand, er med ude på skadestedet ved større hændelser, for at koordinere indsatsen effektivt.
ISL brand har farveafmærkningerne som anvist på billedet.

Brandvæsenet har flere specialer såsom KEMI beredskab eller droneberedskab. Disse specialer kan også have særlige veste med farveafmærkninger.
En af de vigtigste opgaver er at identificere farer og sikre, at området er sikkert for de forskellige aktører. Det kan være farlige stoffer, ustabile strukturer eller andre farer, der kan true sikkerheden på skadestedet.
Her ser du et eksempel på KEMI beredskabets farveafmærkning.

Politiet og ISL Pol

Politiet spiller også en vigtig rolle på skadestedet, især hvis der er tale om en ulykke eller kriminalitet. Politiet bliver medsendt på de fleste ture, da de sikrer at området er sikkert og beskytter beviser, hvis der er tale om kriminelle handlinger. De kan også hjælpe med at evakuere personer og koordinere trafikken i området.
Indsatsleder politi, forkortet ISL pol, er som ISL brand også ude på skadestedet ved større hændelser, for at koordinere politiets indsats mest effektivt.
ISL politi har farvemærkningerne som anvist på billedet.

Sundhedsberedskab, ISL Sund og ambulanceleder

Præhospitale enheder som ambulancer, akutlægebil, akutbil mm. Er ansvarlige for at give akut livreddende førstehjælp, basal førstehjælp samt at transportere tilskadekomne til hospitalet. De kan også udføre livreddende behandling og stabilisere patienterne på selve skadestedet, hvis det er nødvendigt.
Indsatsleder sund, forkortet ISL sund, er en akutlæge som også er uddannet indsatsleder. Han eller hun er ude på skadestedet og koordinerer den sundhedsmæssige beredskabsopgave effektivt.

Desværre kan der være langt til en akutlæge når man kommer lidt ud på landet i Danmark og derfor vil den første ambulance på skadestedet nedlægge sig selv og den ambulanceredder på bilen med mest anciennitet, vil blive ambulanceleder på skadestedet.
Ambulancelederen har den koordinerende indsats, ligesom ISL sund ville have det, indtil den første akutlægebil ankommer. Her vil den pågældende læge overtage rollen.
ISL sund og ambulancelederen har farvemærkningerne som anvist på billedet.

Når indsatsleder pol, brand og sund er på skadestedet – eller hvis kun 2 af dem er mødt – mødes indsatslederne i det område på skadestedet, som hedder KST. KST står for Kommandostade.
Det er i KST at ISL som udgangspunkt står og koordinerer indsatsen.
På skadestedet vil KST være placeret mellem den indre og ydre afspærring eller på grænsen til den indre afspærring.

Andre aktører på et skadested

Forsvaret kan også spille en vigtig rolle på skadestedet, især hvis der er tale om en større katastrofe eller krise. De kan tilbyde teknisk støtte, specialudstyr og transportressourcer for at hjælpe med at læse problemet og minimere skaderne.

Samarbejdet og koordinationen mellem de forskellige aktører er afgørende for at sikre en effektiv indsats på skadestedet. Kommunikation er nøglen, og det er vigtigt at have en klar og tydelig kommunikationsplan, så alle aktører er opdateret på situationen og deres ansvar og opgaver.

Det er også vigtigt at prioritere indsatsen og fokusere på de mest akutte opgaver. Fx hvis der er personer fanget eller fastklemt, er det vigtigt for brandvæsenet og ISL brand, at prioritere deres befrielse og transport til hospitalet, for ambulancernes vedkommende. Hvis der er en brand, er det vigtigt at slukke ilden og forhindre brandspredning.

Et andet vigtigt element i skadestedslære er, at have en klar plan for evakuering og redning af personer. Det kan være nødvendigt at evakuere personer fra farlige områder eller redde dem fra højder eller andre farlige situationer. Det er vigtigt at have trænet på disse situationer og have de nødvendige ressourcer og teknikker til rådighed.

Kommunikation er også afgørende på skadestedet. Det er vigtigt at have klare kommunikationslinjer og en klar kommunikationsplan og at alle aktører holder en ordentlig radiodisciplin for at sikre, at alle får den nødvendige information.