Farmakologi

Medicin spiller en vigtig rolle i ambulancetjenesten, hvor patienter ofte kræver øjeblikkelig behandling for akutte medicinske tilstande. Ambulancepersonalet er uddannet til at kunne administrere lægemidler på forskellige måder, afhængigt af patientens tilstand og behov.

I nogle tilfælde kan der gives medicin for at stabilisere en patients tilstand, før de transporteres til et hospital. F.eks. kan ambulancepersonalet give lægemidler mod smerte, astma- eller epilepsianfald og meget mere, for at lindre symptomer eller forhindre komplikationer.
I andre tilfælde kan lægemidler gives for at hjælpe med at redde en patients liv, f.eks. hvis patienten lider af hjerte-kar-sygdom som et hjerteanfald eller en alvorlig allergisk reaktion.

Det er afgørende, at ambulanceredderne har en god forståelse af farmakologi og er uddannet i korrekt lægemiddeladministration, herunder dosering, bivirkninger og interaktioner med andre lægemidler. Det er også vigtigt, at medicin i ambulancetjenesten administreres på en sikker og effektiv måde, og at medicinadministrationen er dokumenteret korrekt for at sikre kontinuitet i behandlingen og opfølgningen på hospitalet.

Farmakologi er studiet af lægemidlers virkning på kroppen og de mekanismer, der styrer disse virkninger. Det er en gren af medicinsk videnskab, er er afgørende for at forstå, hvordan lægemidler fungerer og hvordan de kan anvendes til behandling af forskellige sygdomme. I dette modul kan du læse om nogle af de vigtigste aspekter af farmakologi.

Vær opmærksom på, at modulet er krævende og svær læsning. Kendskab og forståelse for kemi er en god forudsætning for at forstå modulet. Med det sagt, er det ikke umuligt at forstå indholdet.

Farmakokinetik

Farmakokinetik er om hvordan lægemidler påvirker kroppen. Det refererer til de processer, der finder sted i kroppen efter indtagelse af lægemidlet, herunder absorption, distrubution, metabolisme og elimination. Farmakokinetik er en vigtig del af farmakologi, da det er afgørende for at forstå, hvordan lægemidler bevæger sig gennem kroppen.

Absorptionsfasen (optagelse)

Absorption refererer til processen med, hvordan lægemidlet optages i kroppen efter administration. Lægemidler kan tages på forskellige måder (administrationsveje):

1. Oralt – gennem munden
2. Parenteralt – gennem en injektion
3. Transdermalt – gennem huden
4. Inhaleret – gennem lungerne

Absorption af lægemidlet kan variere afhængigt af administrationsvejen.
Faktorer som lægemidlets opløselighed og fødevareindtagelse kan også påvirke absorptionen.

Distributionsfasen (fordeling)

Distribution henviser til, hvordan lægemidlet spredes i kroppen, når det er blevet absorberet. Dette kan påvirkes af faktorer som lægemidlets størrelse, opløselighed og kemiske egenskaber, og også af patientens fysiologiske egenskaber som bloggennemstrømning og fedt- og vandindhold i væv.

Metabolisme (stofskifte)

Metabolisme er processen, hvor lægemidler nedbrydes og omdannes i kroppen. Det sker oftest i leveren, hvor leveren spalter lægemidlet således indholdsstoffet kan blive fordelt ud til resten af kroppen via blodet. Metabolisme kan påvirke, hvor længe lægemidlet bliver i kroppen og kan også ændre lægemidlets virkning og bivirkningsprofil.

Elimination (udskillelse)

Elimination er processen, hvor lægemidlet fjernes fra kroppen. Lægemidler kan elimineres via urinen, afføringen, sveden eller udåndingsluften, og eliminationshastigheden kan påvirke, hvor længe lægemidlet er til stede i kroppen og dermed også dets virkning og bivirkninger.

Farmakodynamik

Farmakodynamik er om, hvordan lægemidler påvirker kroppen. Dvs lægemidlers virkningsmekanismer, deres effekt på kroppen og den dosis der kræves for at opnå en ønsket virkning.

Lægemidler kan virke på forskellige måder afhængigt af deres kemiske sammensætning og anvendelse. Nogle lægemidler fungerer ved at binde sig til receptorer i kroppen, som dermed kan aktivere eller hæmme en bestemt biologisk proces som f.eks. hjertefrekvensen. Andre lægemidler kan fungere ved at påvirke enzymaktiviteten i kroppen, regulere hjerneimpulser eller øge/hæmme produktionen af hormoner.

Når lægemidlet interagerer med kroppen, kan det have effekt ved at lindre symptomer eller behandle en sygdom. Effekt afhænger af lægemidlet evne til at binde sig til og påvirke bestemte proteiner i kroppen samt doseringen af lægemidlet. En højere dosis af lægemidlet kan føre til en større effekt, men også øge risikoen for bivirkninger.

Farmakodynamik involverer typisk følgende aspekter:

1. Receptorer: Lægemidler virker ofte ved at binde sig til specifikke receptorer i kroppen. Disse receptorer kan være proteiner, der findes på cellemembraner, i cellekernen eller andre steder i kroppen. Når et lægemiddel binder sig til en receptor, kan det udløse en række biologiske reaktioner.
2. Signalveje: Når et lægemiddel aktiverer en receptor, kan det initiere signalveje i cellen, der fører til ændringer i cellens funktion.
3. Dosis-respons-forhold: Farmakodynamik undersøger også, hvordan lægemidlers virkninger ændres ift. dosis. Dette indebærer at bestemme, hvor meget af et lægemiddel der kræves for at opnå en ønsket virkning og hvornår bivirkninger kan opstå.
4. Tolerance og modstand: Nogle gange kan kroppen udvikle tolerance over for lægemidler, hvilket betyder, at der kræves større doser for at opnå den samme virkning. Derudover kan nogle sygdomme udvikle modstand mod lægemidler over tid, hvilket gør behandlingen mindre effektiv.

I alt farmakodynamik og farmakokinetik er 2 vitale aspekter af farmakologi, der arbejder sammen for at optimere lægemiddelbehandlingen. Farmakodynamik hjælper os med at forstå, hvordan lægemidler påvirker kroppen og farmakokinetik hjælper os med at forstå, hvordan kroppen påvirker lægemidlerne.

Administrationsveje

Administrationsveje henviser til måden, hvorpå lægemidler indgives i kroppen. Der er flere forskellige administrationsveje, og hver har forskellige fordele og ulemper, afhængigt af lægemidlets formål og den specifikke patient.

De mest almindelige administrationsveje der anvendes i ambulancetjenesten inkluderer:

• Per Oral (PO): denne administrationsvej involverer at tage lægemidlet gennem munden, enten i form af en tablet, kapsel eller flydende. Dette kunne f.eks. være acetylsalicylsyre (hjertemagnyl), som gives til AKS patienter.
  Fordelen ved denne metode er, at den er bekvem og let at administrere.
  Ulempen er, at lægemidlet skal passere gennem mave-tarmkanalen, hvilket kan forsinke virkningen og også nedbryde nogle lægemidler.
• Intravenøs (IV): denne administrationsvej indebærer at injicere lægemidlet direkte i en vene, som f.eks. den smertestillende medicin fentanyl.
  Fordelen ved denne metode er, at lægemidlet straks kommer ind i blodbanen og begynder at have en effekt.
  Ulempen er, at det kan være smertefuldt og der er risiko for infektion.
• Intramuskulær (IM): denne administrationsvej indebærer at injicere lægemidlet direkte i musklerne f.eks. ved glukagon, hvor patientens sukkerdepoter skal frigives.
  Fordelen ved denne metode er, at lægemidlet absorberes hurtigt og er effektivt til at levere lægemidler, der kræver hurtig virkning.
  Ulempen er, at det kan være smertefuldt og har en risiko for infektion.
• Inhalation (INH): denne administrationsvej indebærer at indånde lægemidlet, normalt i form af en aerosol eller en nebulisator. Dette gøres ved f.eks. lægemidlet salbutamol som anvendes hos KOL eller astma-patienter.
  Fordelen ved denne metode er, at den er effektiv til at levere lægemidler, der påvirker åndedrætsorganerne.
  Ulempen er, at det kan være vanskeligt at dosere korrekt og kræver, at patienten kan anvende en speciel maske mens de sidder op.

I ambulancetjenesten er det forudbestemt via medicininstrukser hvorledes medicinen skal administreres. Den rigtige administrationsvej sikrer, at lægemidlet absorberes korrekt og har den ønskede virkning.

Lægemiddeldosering

Lægemiddeldosering er processen med at bestemme, hvor meget af et lægemiddel der skal gives til en patient, baseret på faktorer som patientens alder, køn, vægt, sundhedstilstand mm. Det er en vigtig del af at sikre, at lægemidler gives sikkert og effektivt.

Lægemiddeldosering kan være forskellig fra patient til patient, selv for dem, der tager det samme lægemiddel til samme sygdom. Doseringen afhænger af mange faktorer og ambulanceredderne tager hensyn til disse faktorer, når de vælger doseringen for en patient.

Der er forskellige faktorer, der påvirker doseringen af et lægemiddel, såsom:

• Patientens alder og køn: doseringen kan variere afhængigt af, om patienten er et barn, en voksen eller en ældre person og om de er mand eller kvinde.
• Patientens kropsvægt: doseringen kan justeres baseret på patientens kropsvægt. En større person kan kræve en højere dosis end en mindre person. Det samme gælder hos børn.
• Samtidig medicinering: doseringen ved f.eks. smertestillende medicin kan påvirkes af andre lægemidler, som patienten tager samtidig.
• Formuleringen af lægemidlet: doseringen kan variere afhængigt af, om lægemidlet er i en tablet, en injektion eller flydende form.

Det er vigtigt at følge doseringsanvisningerne som ambulanceredder, da en forkert dosis i en akut situation kan være farlig eller ineffektiv.
Hvis der er spørgsmål eller bekymringer om doseringen, bør man altid konferere med AMK- eller akutlægen.

Bivirkninger

Bivirkninger er uønskede effekter, som kan opstå, når en person tager et lægemiddel. Disse effekter kan være forskellige fra de ønskede virkninger af lægemidlet og kan variere fra milde til alvorlige. Nogle bivirkninger kan også være livstruende og kræver øjeblikkelig lægehjælp.

De mest almindelige bivirkninger på medicin inkluderer:

• Kvalme og opkast – dette er en almindelig bivirkning af mange lægemidler. Især dem, der tages på tom mave. Eksempler inkluderer kemoterapi, antibiotika og smertestillende medicin.
• Hovedpine – mange lægemidler kan forårsage hovedpine som en bivirkning, herunder antidepressiv- og blodtryksmedicin.
• Svimmelhed – nogle lægemidler, såsom blodtryksmedicin og narkotiske smertestillende midler, kan forårsage svimmelhed eller sløvhed.
• Diarré eller forstoppelse – mange lægemidler kan påvirke fordøjelsessystemet og forårsage diarré eller forstoppelse som en bivirkning, såsom antibiotika og antidepressiv medicin.
• Allergiske reaktioner – nogle mennesker kan udvikle allergiske reaktioner på lægemidler, hvilket kan føre til hududslæt, hævelse, åndedrætsbesvær og i værste tilfælde anafylaktisk shock.
• Søvnproblemer – nogle lægemidler, såsom ADHD-medicin og antidepressiv medicin kan forårsage søvnforstyrrelser som en bivirkning.

Det er vigtigt at være opmærksom på bivirkninger som ambulancepersonale. Af alvorlige lægemidler der findes i ambulancetjenesten såsom fentanyl, der skal forefindes modgift i nærheden.

EKSEMPLER PÅ LÆGEMIDLER

I det følgende afsnit vil vi gennemgå 3 typer medicin; kredsløbsmedicin, åndedrætsmedicin og nervesystemets medicin. Det er medicintyper som man tit støder på i ambulancetjenesten enten som patientens egen daglige medicin eller medicin som ambulancepersonalet kan give til patienten.

Kredsløbsmedicin – ANTIHYPERTENSIVIA

Antihypertensive lægemidler er en klasse af medicin, der bruges til at sænke blodtrykket hos personer med forhøjet blodtryk (hypertension). Hypertension er en tilstand, hvor trykket i arterierne er højere end det normale niveau, hvilket kan føre til øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde, nyresygdomme og andre sundhedsproblemer.

Antihypertensive lægemidler virker ved at påvirke forskellige mekanismer i kroppen, som bidrager til forhøjet blodtryk. Nogle af de mest almindelige antihypertensive lægemidler er:

• ACE-hæmmere: ACE-hæmmere blokerer virkningen af enzymet angiotensin-converting enzyme (ACE), som normalt øger blodtrykket ved at indsnævre blodkarrene. Ved at blokere ACE, kan blodkarrene udvides og blodtrykket sænkes.
• Beta-blokkere: Beta-blokkere hæmmer virkningen af hormonet adrenalin, som normalt får hjertet til at slå hurtigere og indsnævre blodkarrene. Ved at blokere adrenalin kan hjertefrekvensen og blodtrykket sænkes.
• Calciumkanalblokkere: Calciumkanalblokkere hæmmer indstrømningen af calciumioner i cellerne i blodkarrene, hvilket medfører en udvidelse af blodkarrene og en reduktion i blodtrykket.
• Diuretika: Diuretika er vanddrivende lægemidler, der øger urinproduktionen og fjerne overskydende salt og vand fra kroppen. Dette kan hjælpe med at reducere blodvolumen og sænke blodtrykket.
• Angiotensin II-receptorblokkere (ARB’er): ARB’er blokerer virkningen af hormonet angiotensin II, som normalt får blodkarrene til at indsnævre sig og øger blodtrykket. Ved at blokere angiotensin II kan blodkarrene udvides og blodtrykket sænkes.

Disse antihypertensive lægemidler kan tages alene eller i kombination med hinanden afhængigt af patientens behov og blodtryksniveau. Det er vigtigt at tage lægemidlerne som foreskrevet af en læge og at overvåge blodtrykket regelmæssigt for at sikre, at lægemidlerne er effektive i at sænke blodtrykket.

I ambulancetjenesten anvendes forskellige typer kredsløbsmedicin til behandling af akutte hjerte-kar-sygdomme eller til at stabilisere en patients kredsløb. Nogle eksempler på kredsløbsmedicin, der anvedes er:

• Nitroglycerin – Nitroglycerin kan anvendes til at lindre symptomer på angina pectoris, som er smerter eller ubehag i brystet, der opstår pga. iltmangel i hjertet. Nitroglycerin kan også anvendes til behandling af akut hjertesvigt eller til at sænke blodtrykket.
• Adrenalin – Adrenalin kan anvendes til at øge hjertefrekvensen og styrke hjertets sammentrækninger, hvilket kan være nyttigt i tilfælde af hjertestop eller anafylaksi.
• Calciumkanalblokkere og betablokkere –eks. Verapamil og Metoprolol kan anvendes til behandling af hjerte-kar-sygdomme, herunder angina pectoris eller hjertearytmier, ved at slappe af i blodkarrene og nedsætte hjertefrekvensen.

Det er vigtigt at bemærke, at valg af kredsløbsmedicin afhænger af den specifikke diagnose og patientens helbredstilstand. Derudover er det afgørende, at medicinen gives i den korrekte dosis og på den korrekte måde, da forkert brug af kredsløbsmedicin kan føre til alvorlige bivirkninger eller endda forværre patientens tilstand.

Luftvejsmedicin – BRONKO

Bronkomedicin er en type medicin, der anvendes til behandling af luftvejssygdomme, såsom astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), der involverer betændelse i luftvejene og spasmer i de glatte muskler, som omgiver luftvejene. Disse betændelser og spasmer kan føre til vejrtrækningsbesvær, hoste og åndenød. Bronkomedicin kan lindre symptomerne ved at slappe af i de glatte muskler, der omgiver luftvejene samt reducere betændelsen i luftvejene.

De vigtigste typer af bronkomedicin er (1) bronkodilatorer og (2) antiinflammatoriske lægemidler.

(1) Bronkodilatorer er lægemidler, der slapper af i de glatte muskler i luftvejene og udvider dem. De kan tages via inhalatorer eller nebulisatorer præhospitalt. Der er 2 typer bronkodilatorer, hvor den ene anvendes i akutte tilfælde, hvor patienten oplever akut åndenød og vejrtrækningsbesvær.

(2) Antiinflammatoriske lægemidler reducerer betændelsen i luftvejene. Disse lægemidler kan tages via inhalatorer præhospitalt. De kan også indgå i kombination med bronkodilatorer for at øge deres effektivitet.

I ambulancetjenesten anvendes forskellige typer af bronkomedicin til at lindre eller forebygge symptomer på luftvejssygdomme. Nogle eksempler på bronkomedicin, der anvendes er:

1. Beta-agonister: Beta-agonister såsom salbutamol kan anvendes til at lindre bronkospasmer, hvilket er en sammentrækning af musklerne i luftvejene, der gør det svært at trække vejret. Disse lægemidler hjælper med at slappe af i musklerne og åbner luftvejene.
2. Antikolinerge lægemidler: antikolinerge lægemidler såsom ipratropiumbromid (red: læs det lige igen)kan også anvendes til at lindre bronkospasmer og hjælpe med at åbne luftvejene.

Det er vigtigt, at ambulancetjenesten har adgang til forskellige typer af bronkomedicin, da forskellige luftvejssygdomme kræver forskellige behandlinger. Det er også vigtigt, at medicineringen gives i den korrekte dosis og på den korrekte måde, da forkert brug af bronkomedicin kan føre til alvorlige bivirkninger.

Nervesystemets medicin – ANALGETIKA

Analgetika er en klasse af lægemidler, der anvendes til at lindre smerter. De virker ved at påvirke smertesignaleringen i centralnervesystemet og mindske smerteopfattelsen i hjernen. Der er forskellige typer af analgetika, der virker på forskellige måder og er velegnede til forskellige typer af smerte.

Det er vigtigt, at ambulancetjenesten har adgang til forskellige typer af analgetika, da forskellige smerter kræver forskellige behandlinger. Det er også vigtigt, at medicineringen gives i den korrekte dosis og på den korrekte måde, da forkert brug af analgetika kan føre til alvorlige bivirkninger.
I ambulancetjenesten anvendes forskellige typer af analgetika til at lindre smerter hos patienter, der har brug for øjeblikkelig behandling. Nogle eksempler på analgetika, der gives præhospitalt er:

• Paracetamol: Paracetamol (Pamol) er en almindelig smertestillende medicin, der kan bruges til at lindre smerter ifm. Mindre traumer, såsom mindre forbrændinger, mindre skader eller mindre smerter, der skyldes sygdom. Paracetamol er også febernedsættende.
• NSAID’er: NSAID’er såsom ibuprofen (Ipren) kan også anvendes til at lindre smerter og betændelser, især smerter i muskler og led.
• Opioider: Opioider såsom morfin eller fentanyl kan anvendes til at lindre svære smerter, såsom smerter ifm. Traumer, kræftsmerter eller smerter efter større operationer. Opioider har en stærk smertestillende effekt, men kan også have alvorlige bivirkninger og bør kun anvendes med nøje fokus.

De fungerer ved at binde til opioidreceptorer i hjernen som dermed hæmmer smertesignaleringen.