Når du søger om at blive ambulancebehandlerelev hos Præhospitalet, har du muligheden for at blive inviteret til at indgå i deres rekrutteringsforløb. Her vil du blive testet og vurderet i nogle af de kompetencer, der er vigtige at have, når man skal være ambulancebehandler.
Efter ansøgningsfristen kan der gå op til en måned før du får svar, om du er gået videre til den fysiske test. Denne dag finder sted efter ca. yderligere en måned fra du fik svar.
Det samlede rekrutteringsforløb består af samarbejdsøvelser samt fysiske og kognitive tests.
Vær opmærksom på, at øvelserne kan variere fra år til år. For at få den mest præcise beskrivelse af den fysiske test hos Præhospitalet, henvises til deres egen hjemmeside.
Denne del består især af forskellige fysiske tests, som danner grundlag for en individuel vurdering af ansøgeren, der afgør om man inviteres videre i rekrutteringsforløbet.
På testdagen skal alle gennemgå følgende prøver:
Del 1: Styrketest bestående af 6 øvelser på maks 15 minutter:
Du skal ikke færdiggøre en øvelse, før du må gå videre til næste øvelse. Det er altså tilladt at skifte mellem øvelserne ved f.eks. at tage fem gentagelser af hver øvelse.
Der vil være en testafholder på stedet, der tæller antal gentagelser for ansøgeren samt vurderer kvaliteten af øvelserne.
Kravene til tid og gentagelser er ens for både mænd og kvinder.
Del 2: Funktionsnære test
Den funktionsnære test består af fysiske belastninger, der lægger sig op ad bevægelsesmønstre fra dagligdagen som ambulancebehandler.
Del 3: Løbetest: Alder og køn definerer hvor langt du skal løbe og på hvor kort tid.
De kandidater, der gennemfører del 1, 2 og 3 tilfredsstillende går videre til del 4 af de fysiske tests.
Del 4: Handlebane – handlebanen er en øvelse som tester evnen til at planlægge bevægelse, samt træffe beslutninger i et stresset miljø. Derudover er det en holdopgave der har til formål at teste dine samarbejdsevner og opgaveløsninger i uvante omgivelser.
Det er derfor vigtigt, at du træner specifikt til øvelserne. Særligt dødløft og træk til bryst skal indgå i dine træningsprogrammer.
Af de kandidater, som består alle tests, udvælger Præhospitalet et antal kandidater, som går videre til anden del af rekrutteringsforløbet. Denne del består af mindre skriftlige prøver, en personlighedstest, individuelle samtaler og en afsluttende ansættelsessamtale.
Her finder du forklaringer, videoinstruktioner og tips og tricks om Præhospitalets fysiske test.
Vær opmærksom på, at øvelserne kan variere fra år til år. For at få den mest præcise beskrivelse af den fysiske test hos Præhospitalet, henvises til deres egen hjemmeside.
3 minutter
Se instruktionsvideo
Læg dig på jorden og hvil albuerne og tæerne i gulvet. Spænd op i din mave, ben og baller så du danner en lige linje fra hæl til skulder. Spænd op i din core og hold stillingen uden at miste spændingen i kroppen.
25 stk
Se instruktionsvideo
Stå med fødderne i hofte/skulderbredde. Start med et hop, hvor fødderne skal lette fra gulvet. Læg dig herefter fladt ned på maven og løft hænderne fra gulvet. Sæt hænderne i gulvet og hop op på fødderne. Start forfra og gentag øvelsen. Øvelsen skal laves i en glidende bevægelse.
25 stk
Se instruktionsvideo
Startposition er liggende fladt på maven. Du gør klar og rejser kroppen op med strakte arme. Dernæst laver du armstrækkeren således at dit bryst rammer jorden eller maks en knytnæve over. Du skal helt ned og helt op, for at øvelsen tæller.
Der er ikke forskel på, hvordan mænd og kvinder skal lave øvelsen.
25 stk
Se instruktionsvideo
Startposition er liggende fladt på ryggen med hænderne om bag nakken. Du bruger nu dine mavemuskler til at trække albuerne frem og op og røre dine knæ. Dernæst skal du ned og ligge fladt på ryggen før, at øvelsen tæller igen.
Om mavebøjningerne laves “i det fri” eller med fødderne sat fast i en ribbe eller med en makker der holder fast, vides ikke.
25 stk
Se instruktionsvideo
Læg dig fladt på maven med hænderne placeret under din hage. Løft overkroppen så højt du kan imens dine ben forbliver i jorden. Du løfter herefter din overkrop op således navlen går fri af underlaget.
Det er uvist om man har en makker til at holde sine ben nede, om man må sætte dem fast i en ribbe eller de skal ligge frit på underlaget. Spørg på dagen.
25 stk med 20kg sandsæk
Se instruktionsvideo
Placer sandsækken på nakken. Start i en oprejst position med strakte ben og med fødderne i hoftebredde. I en kontrolleret bevægelse bøjer du benene til en 90 graders position og rejser dig op igen.
DEL 2 af de fysiske test består af fysiske belastninger, der lægger sig op ad bevægelsesmønstre fra dagligdagen som ambulancebehandler.
Tidligere har man skulle lave længdespring og nødflytning af dukke.
*VIDEO KOMMER*
Bedst af 3
Se instruktionsvideo
Kommer
Kommer
*VIDEO KOMMER*
Dukken skal flyttes 25 meter 1 gang.
Se instruktionsvideo
Kommer
Kommer
Løbetesten i Præhospitalet er en stoptest. Dette betyder, at hvis du ikke kan løbe det krævede dumper du den fysiske test, og udgår fra ansøgningsrunden.
I løbetesten hos Præhospitalet skal du løbe en bestemt distance på en bestemt tid. Testen udføres på en 400 m løbebane, hvor man løber omgange, indtil distancen er nået. Denne form for løbetest er ofte set udført i andre sammenhænge, og bruges til at teste din udholdenhed. Tidsintervallet og distancen er afhængig af dit køn.
Hos Præhospitalet er løbetesten oftest før styrketesten. Dette er “godt” for løbe-delen, men kan besværliggør styrketesten, idet man har brugt mange af sine kræfter på forhånd. Det kan derfor være nødvendigt at træne dette hjemmefra – at løbe så mange meter du kan nå på 12 minutter, og derefter træne styrketesten.
Vi har udformet tre forskellige løbeprogrammer, så du, uanset din nuværende kondition, med vores løbeprogrammer, kan blive klar til løbetesten. Under Løbeprogrammer kan du vælge det løbeprogram, som passer bedst til dit niveau.
Handlebanen er en øvelse som tester evnen til at planlægge bevægelse, samt træffe beslutninger i et stresset miljø. Præhospitalet holder kortene rigtig tæt på kroppen ift. denne øvelse, så vi kan desværre ikke komme nærmere ind på, hvad man skal igennem. Vi ved dog, at handlebanen er fysisk hård og krævende efter styrke- og løbeprøverne.
Handlebanen tester dig når du er træt. De kigger på hvordan du indgår i gruppen, hvordan du samarbejder og handler under stress samt dine reaktioner når du er irriteret og presset. Der bliver også kigget på dine kommunikationsevner i gruppen, din modighed og dit gåpåmod ved højder, mørke og smalle rum.
En anbefaling fra Redderklar: lev dig ind i handlebanen. Jo mere du giver af dig selv til prøven og “leger med”, des federe er prøven for dig og dine medaspiranter.
Efter den fysiske test går der et par dage, før du får svar om du skal til anden del af rekrutteringsforløbet. Anden del er ca. 1 uge efter de fysiske tests. Her modtager du en indkaldelse til samtaledagen, hvor der bl.a. står hvornår og hvor du skal møde ind samt hvad du skal medbringe.
Denne del består af mindre skriftlige prøver, en personlighedstest, individuelle samtaler og en afsluttende ansættelsessamtale.