Radiokommunikation

I denne sektion kan du læse om radiokommunikation som er et vigtigt redskab præhospitalt. Du vil kunne læse om SINE-nettet, NATOs fonetiske alfabet og radiokommunikation.
Radiokommunikation er nemlig en helt særlig disciplin og essentiel for beredskabet i Danmark. Politi, redningsberedskabet og sundhedsvæsenet bruger det hver dag, hvorfor det er vigtigt som ambulanceredder at kunne sin radiokommunikation og øve sig på de særlige kommandoer og talemåder i tilfælde af, at telefonnettet en dag skulle kollapse.

SINE-NETTET

SINE står for sikkerhedsnet og er Danmarks digitale radiosystem til beredskabsmæssig kommunikation. SINE er med til at sikre myndighedernes daglige radiokommunikation ved større og mindre beredskabsmæssige hændelser i hverdagen.

SINE blev overraskende nok først implementeret i slutningen af 00’erne og i 2010 blev det endeligt godkendt til beredskabsbrug og anvendes i dag af politi, brand og redning, sundhedsberedskabet, dele af Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Radionettet anvendes desuden også af private aktører, der løser samfundsmæssige opgaver for beredskabsmyndighederne.

Med SINE-nettet er der skabt et solidt fundament for bedre kommunikation og samarbejde mellem de forskellige dele af beredskabet. Anvendelsen af SINE er især en fordel ved større ulykker, hvor flere beredskabsaktører skal samarbejde sammen og koordinere indsatsen.

Som standard bliver radionettet brugt til kommunikation i de fleste europæiske lande og SINE dækker hele Danmark med omkring 500 master. Mange steder er dækningen så god, at man kan bruge radionettet indendørs med en håndholdt radio. I resten af Danmark skal man enten gå udenfor eller bruge en fastmonteret vognradio.
I over de 140 største byer er der skabt ekstra god dækning og i alt har ca. 62% af Danmarks landareal og 86% af befolkningen ekstra god dækning.

Radiosignalet går fra masterne via kabler i jorden til SINE-centralen. Nettet er designet således at der som tidligere nævnt er kapacitet til både hverdagens hændelser og til store beredskabsmæssige ulykker. Radionettet sørger automatisk for, at de vigtigste opkald altid kommer først igennem.

SINE er desuden krypteret således at det ikke kan aflyttes og strømforsyningen er desuden sikret med nødstrøm.

Hvis en SINE mast går ned, tager de nærmeste over. I tilfælde af et længere strømudfald vil en række særligt beskyttede master være alene om at yde dækningen. De vil sikre dækning i den fastmonterede vognradio i 96% af landet.
Hvis der ingen dækning er, kan håndholdte radioer bruges som walkie-talkier, der i et mindre geografisk område kan kommunikere indbyrdes – uden noget net. Dog kun inden for en radius af et par kilometer.

Der er dog områder i Danmark som kræver noget særligt for at være dækket af SINE-nettet. Det er f.eks. Københavns metro, Storebælts- og Øresundsforbindelsen, Limfjordstunellen, Guldborgsundtunellen og grænseområderne.

Som ved al radiokommunikation skal man være opmærksom på, at følgende kan forstyrre forbindelsen:

• Jernbetonkonstruktioner
• Metalliserede/lavenergivinduer
• Kælderetage
• Bygninger med tykke murer
• Dybe/brede bygninger
• Blade på træer
• Mønt Klinkt – skrænter og klitter

Hvis du vil læse mere om SINE, Danmarks sikkerhedsnet, så klik her.

KOMMUNIKATIONSSTRUKTUR
For at udnytte SINE-nettet optimalt der fast fastlagt procedurer for intern såvel som tværgående kommunikation. Disse procedurer bygger på en fastlagt nummerstruktur, men dette er ikke noget som den menige ambulanceredder opdager.

Nummerstrukturen i SINE består overordnet set af 9 nummer nummersiloer, som også kaldes VPN (Virtual Private Network). Hver beredskabsgren har sit eget VPN og heri har hver beredskabsmyndighed sin egen nummerserie, hvilket vi ikke vil gå yderligere i dybden med.

Af de professionelle beredskaber, kan du i denne graf se, hvilken aktør der bruger SINE-nettet mest.

DET FONETISKE ALFABET

Du kender det sikkert – du taler i telefon med nogen og de har svært ved at høre hvad du siger, så du nævner det du skal sige og staver det med et navn: ”Nej ikke B. D som i Dorthe.” Kan du nikke genkendende til det?

NATOs fonetiske alfabet er et specielt alfabet, der anvendes indenfor radiokommunikation til angivelse af de almindelige latinske bogstaver. Hvert bogstav har et ”navn” som siges i stedet for bogstavet selv. Dette gøres for at udelukke enhver form for misforståelse om, hvilket bogstav der menes.
Navnene er valgt efter, at de skal være lette at sige og udtales ens på alle sprog. Med andre ord er det fonetiske alfabet anerkendt og bruges internationalt.

Tal skal ligesom bogstaverne udtales meget tydeligt, så der ikke er nogen tvivl om, hvor mange ambulance der f.eks. skal sendes til en hændelse. Ved længere talkombinationer udtales tallene enkeltvis.
Tallet 9 – Najne – udtales særligt, da det læner sig enormt op ad 10. Folk der har været i Forsvaret har ofte tillært udtalen Najne på rygraden.

RADIOKOMMUNIKATION – EN SÆRLIG DISCIPLIN

Der er væsentlig forskel på at kommunikere over radio og tale i telefon. Derfor er der også nogle helt særlige spilleregler, der gør sig gældende for kommunikationen over radio, og det er ikke uden grund.

Brugen af ekspeditionsord gør det både lettere for modtageren at forstå budskabet, fordi det skaber en vis forudsigelighed og tydeliggøre, hvem der bliver talt til og hvem der taler.
Når beredskaber står midt i en kaos-fase, er der behov for genkendelig, præcis og effektiv kommunikation og denne opretholdes bedst, når et fælles sprog ligger på rygraden, hvor redskaber som ekspeditionsord, det fonetiske alfabet og radiodisciplin er rutine.
Uden basal kommunikation mellem beredskaberne under en indsats, er det svært at leve op til den operative parathed, der forventes af alle.

“Radioen er et lige så vigtigt arbejdsredskab som pistolen er for betjenten, sprøjten for brandmanden og defibrillatoren for lægen og ambulanceredderen”

Radioen er et lige så vigtigt arbejdsredskab som pistolen er for betjenten, sprøjten for brandmanden og defibrillatoren for lægen og ambulanceredderen. Ligesom alle andre redskaber, skal radioen betjenes klogt og brugerfærdighederne skal vedligeholdes. Meldinger skal afgives i korte og præcise sætninger både for at få budskabet frem hurtigst muligt, men også fordi den enkelte beredskabsaktør spærrer for andre meldinger i talegruppen, så længe der tales.
Radioen skal være tæt på munden når der tales for at sikre den bedst mulige lydkvalitet, for afsenderen kan aldrig være sikker på, hvilke omgivelser modtageren arbejder i.

Det er altså lige så afgørende at være bevidst om radiokommunikationens muligheder og begrænsninger, for radioen er både et godt stykke af vejen til en effektiv indsats og en livline for den enkelte aktør, der har brug for hjælp.

EKSPEDITIONSORD
Når der anvendes radiosprog, anvendes en række fælles ekspeditionsord som har til formål at gøre samtalen over radioen lettere, mere præcis og forudsigelig, samtidig med at det reducerer sandsynligheden for misforståelser.

Når du skal kommunikere med en modtagende enhed, så tiltaler man altid modtagerens navn før dit eget og det gør du 2 gange, for at sikre dig, at de har hørt dig.
Man siger modtageren først, da det principielt er hurtigere for alle andre i talegruppen at vurdere, om det er en melding der går til dem eller en anden.

CLOSED LOOP
Closed loop er en af metoderne til sikker mundtlig kommunikation. Closed loop bliver også kaldet tjek-svar. Princippet er, at den der afgiver en besked, sikrer sig, at oplysningerne bliver forstået.
Closed loop anvendes i mange sammenhænge: under operation, ved konferencen, i forbindelse med vagtskifte, når der skal ordineres og gives medicin i ambulancen. Det er steder, hvor det er vigtigt at sikre, at beskeder bliver forstået korrekt.

1. Afsenderen giver en besked
2. Modtageren gentager beskeden
3. Afsenderen lytter og sikrer sig, at beskeden er korrekt forstået.

Eksempel:
Afsender       Vil du trække 10.000 internationale enheder Heparin op?
Modtager     Jeg trækker 10.000 internationale enheder Heparin op.
Afsender       Ja tak.

Helt særligt i sundhedssektoren er det vigtigt at anvende closed loop, når der administreres og gives medicin. Der er desværre set alt for mange fejlmedicineringer af patienter fordi der er sket fejl i kommunikationen.
Bruger man closed loop når der gives medicin, så giver det også begge parter chancen for at tænke over, hvad der lige er blevet sagt. F.eks. hvis ambulancebehandleren beder om at give 4 mikrogram Ondansetron:

Afsender       Vil du give patienten 4 mikrogram Ondansetron?
Modtager     Jeg giver patienten 4 mikrogram Ondansetron.
Afsender       Hov, nej for pokker. Jeg mener 4 milligram!
Modtager     Jeg giver 4 milligram i stedet og ikke 4 mikrogram.
Afsender       Ja tak, 4 milligram.

RADIODISCIPLIN
Når du skal kommunikere i radioen, er det vigtigt, at du tænker de 4 T’er ind i din kommunikation:

• Tænk: Gør dig overvejelser om den melding du skal til at give. Vær sikker på du ved, hvad du skal sige.
• Tast: Tast på radioen
• Tøv: Vent et sekund med at tale, for at være sikker på, at hele meldingen når frem. Nogle radioer bruger et splitsekund før, at linjen er åben.
• Tal: Afgiv din melding, kort og præcis.

God radiodisciplin afspejler sig i, at den enkelte er tro mod det aftalte koncept:

1. Korte meldinger
2. Brug ekspeditionsord
3. Forudsigelighed
4. God syntaks (afsender/modtager)
5. Brug af det fonetiske alfabet
6. Closed loop

For at give den bedst mulige melding over radio tænk da på følgende:

• Tal tydeligt
• Hold den naturlige rytme, du har i daglig tale
• Tal jævnt og roligt
• Sænk ikke stemmen på den sidste del af sendingen
• Formulér dig kort og præcist
• Gør ophold mellem sætninger eller udtryk, når meldingen skal skrives ned

Du har nu læst vores ambulancefag om radiokommunikation og afslutningsvis skal du vide, at man naturligvis ikke kan læse sig til at blive god til at tale i radio. Det skal øves og trænes mange gange! Men den bagvedliggende teorien er god at kende, da det skaber grobund for god og sikker radiokommunikation.